I dag er en vigtig dag

I dag bliver min første single, “Beautiful you”, præsenteret for Danmarks Radio P3 og P4’s playlisteudvalg. Det foregår ved, at en repræsentant fra mit pladeselskab, Target Records, kommer  i en kort “audiens” hos udvalgene, hvor sangen og jeg som kunstner præsenteres. Udvalgene afgør så, om pakken passer ind i deres kanals musikprofil, så nummeret kan blive spillet i deres programmer.

Det siger sig selv, at det er ikke uden betydning, om jeg bliver spillet i en eller to af de største landsdækkende radiokanaler. Det er faktisk stor indflydelse på det videre forløb.

Tilstedeværelsen på P3 og P4 påvirker salget, spillestedernes interesse og ikke mindst andre medier som tv, lokale radioer og de skrivende medier på tryk og net.

Så det er med god grund, jeg afventer resultatet af præsentationen af min nye single for P3 og P4.

 

 

Reklamer