Alt det ved siden af

Det kører rundt i hovedet på mig. Alle de beslutninger der skal tages. Musikken er fuldstændig i baggrunden og fylder meget lidt. Det handler lige nu om alt det ved siden af.

Bare for et give et mindre overblik, så bruger jeg al min tid på at forberede singlen-udgivelsen den 13. februar, mini-touren og albummet.

Det handler om single-cover til den digitale udgivelse på b.la iTunes og Spotify. Pressebilleder til både pressemateriale og selve albummet. Videoen er næsten færdigredigeret og jeg har netop modtaget et par mastererede udgaver af singlen, jeg skal lytte til og beslutte hvilken der virker bedst. Jeg har ringet til musik-jounalisten Torben Bille og bedt ham skrue en biografi sammen og jeg skal også huske at twitte, opdatere facebook og min egen blog (denne side) med sidste nye tour-datoer.

Og det hele sker i dag hjemmefra, da min kone har lagt sig syg med et maveonde, så jeg også lige må sørge for oprydning, madlavning, støvsugning, indkøb, aflevering og afhentning af børn og gå til gymnastik med den mellemste.

Jeg klager ikke !

Lide siden jeg stoppede i DR P3 sidste sommer, har jeg aldrig haft mere travlt og mere tid til min familie og mig selv.

Reklamer